Regler og begrænsninger for udenlandsk ejerskab af selskaber i Indien

Introduktion

Indien er en af de hurtigst voksende store økonomier og et stadigt mere attraktivt mål for udenlandske direkte investeringer (FDI). Dets store hjemmemarked, en voksende middelklasse, en velkvalificeret arbejdsstyrke og forbedrede målepunkter for ease-of-doing-business gør Indien tiltalende for både multinationale selskaber og startups. Ikke desto mindre er udenlandsk ejerskab i indiske selskaber reguleret af en kombination af selskabsret, udenlandsk investeringspolitik og sektorspecifikke begrænsninger. Denne artikel forklarer de praktiske regler og begrænsninger for udenlandsk ejerskab i Indien, de typiske selskabsstrukturer, som udenlandske investorer anvender, nødvendige dokumenter og tidslinjer, anslåede omkostninger samt de compliance-trin, der er nødvendige for succesfuld selskabsdannelse og løbende drift.

Hvorfor Indien tiltrækker udenlandske investorer

Indiens appel for selskabsdannelse omfatter:

• Et stort forbrugermarked og stigende urbanisering.
• Konkurrencedygtige lønomkostninger og et dybt reservoir af teknisk og ledelsesmæssigt talent.
• Regeringsinitiativer til at strømline virksomhedsregistrering og incitamenter inden for fremstilling og teknologi.
• En progressiv FDI-politik, der tillader udenlandske investeringer i de fleste sektorer under den automatiske vej (ingen forudgående godkendelse fra regeringen) underlagt sektorspecifikke loft og betingelser.

På trods af disse fordele skal udenlandske investorer sætte sig ind i sektorspecifikke FDI-lofter, licenskrav og indrapporteringsforpligtelser i henhold til Foreign Exchange Management Act (FEMA) og selskabsretten, før de går videre med virksomhedsregistrering og selskabsstrukturering.

Almindelige selskabsstrukturer for udenlandske investorer

Privat limitedselskab (Private Limited Company)

• Det mest almindelige væsen for udenlandske investorer, der udfører kommercielle aktiviteter i Indien.
• Fordele: Begrænset ansvar, anerkendt selskabsform til kontrakter og bankforretninger, ligetil udstedelse af aktiekapital.
• Krav: Minimum to direktører (én skal være bosiddende i Indien), ingen minimum indbetalt kapital under Companies Act, og obligatorisk registrering hos Registrar of Companies (RoC).

Offentligt aktieselskab (Public Limited Company)

• Anvendes til større aktiviteter og for selskaber, der planlægger børsnotering på indiske børser.
• Mere compliance- og offentliggørelsesforpligtelser sammenlignet med private limited companies.

Filialkontor, Liaison-/repræsentationskontor, Projektkontor (Branch Office, Liaison/Representative Office, Project Office)

• Velegnet til ikke-kommercielle eller begrænsede aktiviteter: formidling, markedsundersøgelser eller gennemførelse af specifikke projekter.
• Filial- og projektkontorer kan kræve godkendelse fra Reserve Bank of India (RBI) afhængigt af virksomhedens art og sektor; liaison-kontorer er begrænset til ikke-indtjenende aktiviteter og kræver registrering hos RBI.

Limited Liability Partnership (LLP)

• Ofte anvendt til joint ventures eller professionelle tjenester.
• Bemærk: En LLP har en anden behandling af udenlandske investeringer og er generelt mindre almindelig som køretøj for inbound FDI sammenlignet med et private limited company.

Regler for udenlandsk ejerskab og sektorbegrænsninger

• Indiens FDI-politik er sektorbaseret. Mange sektorer tillader